Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelser

Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt, gælder nærværende forretningsbetingelser for enhver sag, som advokatfirmaet varetager.

Advokatfirmaet udøver advokatvirksomhed i overensstemmelse med de advokatetiske regler og retsplejelovens regler om advokater.

Modtagelse af sagen

Ved modtagelsen af sagen undersøger advokatfirmaet, at der ikke foreligger en interessekonflikt eller inhabilitet ved varetagelse af sagen. Såfremt vi konstaterer, at der foreligger en interessekonflikt eller inhabilitet, bistår vi med henvisning til anden advokat.

Som advokatvirksomhed er advokatfirmaet omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge, hvilket betyder, at vi er forpligtet til at indhente identitetsoplysninger på vores klienter og opbevare disse.

Honorar

Ved varetagelse af en sag er advokatfirmaet forpligtet til at informere om anslået honorar, herunder timesatsen for opgaven. Vores honorar fastsættes på grundlag af den til sagen medgåede tid, sagens kompleksitet, sagens økonomiske værdi og det med sagen forbundne ansvar og opnåede resultat.

Tavshedspligt

Alle medarbejdere i advokatfirmaet er pålagt tavshedspligt uden tidsbegrænsning. Enhver oplysning, advokatfirmaet modtager i forbindelse med sagen, behandles som fortrolige oplysninger.

Ansvar

Advokatfirmaet har en lovpligtig ansvarsforsikring hos CNA Forsikring.

Advokatfirmaets rådgivning er målrettet til den konkrete sag, og advokatfirmaet påtager sig intet ansvar, hvis rådgivningen anvendes til andet formål uden advokatfirmaets udtrykkelige accept. Advokatfirmaet er alene ansvarlig over for klienten og alene for den rådgivning, der er ydet i forbindelse med den konkrete sag.

Advokatfirmaet er ikke ansvarlig for indirekte tab som f.eks. driftstab, mistet fortjeneste og goodwill.

Forsikringens maksimum er kr. 10.000.000,- omfattende samtlige advokater i overensstemmelse med advokatfirmaets ansvarsforsikring.

Medlemskab af Advokatsamfundet

Advokatfirmaet er medlem af Advokatsamfundet, og alle advokater er beskikkede af det danske justitsministerium.

Advokatfirmaet er underlagt Advokatrådets generelle regler om klager.